Det blå sygesikringskort

Det blå EU-sygesikringskort er den offentlige dækning, danskere rejser på i Europa. Det giver dig ret til behandling i det offentlige sundhedsvæsen i det land, du besøger, på samme vilkår som landets egne borgere. Kortet er gratis, og det er gyldigt i op til fem år. Siden 1. august 2014 er det blå kort den eneste offentlige rejsesygesikring, danskere har: den gamle dækning på det gule sundhedskort blev ophævet den dato, og har ikke dækket rejser siden.

Det er værd at forstå ordet offentlige i den sætning. Kortet flytter dig ind i det lokale system, som det nu engang ser ud. I Frankrig betyder det, at du selv lægger ud hos lægen og får en del refunderet bagefter. I Spanien betyder det gratis behandling på et offentligt hospital, men ingenting på den privatklinik, hotellets reception ringer efter. Kortet er ikke en forsikring, det er en adgangsbillet.

Hvem kan få det blå EU-sygesikringskort?

Du kan få kortet, hvis du bor i Danmark, er dansk sygesikret og er statsborger i et EU-land, Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz. Hvert familiemedlem skal have sit eget kort, også spædbørn. Der findes ikke et familiekort, og forældres kort dækker ikke børnene.

Kortet gælder i EU-landene samt Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz. Storbritannien står uden for den liste efter brexit og er reguleret af en særskilt ordning. Skal du til London eller Skotland, så tjek de gældende regler på borger.dk før afrejse i stedet for at gå ud fra, at kortet dækker. Uden for Europa dækker det blå kort intet overhovedet, hverken i USA, Thailand, Tyrkiet eller på et krydstogtskib i internationalt farvand.

Sådan bestiller du kortet

Bestillingen foregår digitalt gennem selvbetjeningsløsningen på borger.dk og tager få minutter med MitID. Du får det fysiske kort med posten 2-3 uger efter, at du har søgt. Skal du afsted inden da, er der en indbygget nødløsning: bor du i Danmark og skal bruge kortet til ferie, studieophold under et år eller familiebesøg, modtager du automatisk et midlertidigt bevis i Digital Post. Det midlertidige bevis har samme retsvirkning som det fysiske kort, og du kan printe det eller gemme det på telefonen.

1. Log ind på borger.dk med MitID og find selvbetjeningen "Bestil EU-sygesikringskort".
2. Bestil et kort til hver enkelt person i husstanden, også børn.
3. Kontrollér adressen. Kortet sendes til din folkeregisteradresse og kan ikke omdirigeres.
4. Gem det midlertidige bevis fra Digital Post, hvis du rejser inden for de næste tre uger.
5. Notér udløbsdatoen i kalenderen. Kortet fornys ikke automatisk.

Det sidste punkt er det, der oftest går galt. Kortet holder i op til fem år, og fem år er lang tid at huske noget i. Rigtig mange opdager først i indtjekningskøen, at kortet i tegnebogen udløb sidste sommer. Tjek udløbsdatoen samtidig med at du tjekker passets gyldighed, så ligger de to opgaver samme sted i hovedet.

Hvad kortet ikke dækker

Her er den vigtigste sætning på hele siden: det blå EU-sygesikringskort dækker ikke udgifter til hjemtransport. Skal du hjem med ambulancefly, med ledsagende læge eller på båre i et almindeligt rutefly, betaler du selv, medmindre du har en privat rejseforsikring. Det er den enkeltpost, der kan løbe op i sekscifrede beløb, og det er derfor kortet aldrig står alene.

• Hjemtransport og ledsagelse. Ikke dækket, uanset hvor alvorlig sygdommen er.
• Privathospitaler og privatklinikker. Kortet gælder kun i det offentlige system og hos behandlere med offentlig overenskomst.
• Planlagt behandling. Rejser du udelukkende for at blive behandlet, dækker kortet ikke. Det kræver en forhåndsgodkendelse efter andre regler.
• Egenbetaling. Betaler landets egne borgere selv en andel hos lægen eller på skadestuen, gør du det også.
• Bagage, afbestilling, ansvar og ulykke. Ligger helt uden for kortets område og hører hjemme i en forsikring.
• Redning fra bjerg, piste eller hav. Eftersøgning og bjergning er ikke sundhedsbehandling og dækkes ikke.

Konklusionen er praktisk: tag det blå kort med, fordi det er gratis og fjerner regninger i det offentlige system, men rejs med en rejseforsikring ovenpå. De to ting løser hver sin halvdel af problemet.

Sådan bruger du kortet, når du bliver syg

Vis kortet, inden behandlingen går i gang, ikke bagefter. Har en klinik først oprettet dig som privatbetalende patient, er det i praksis svært at få lavet om. Spørg direkte, om behandleren er en del af det offentlige system i landet. Hotellets anbefalede læge er ofte en privatpraktiserende, der fakturerer efter helt andre takster.

Gem alle kvitteringer, henvisninger og journalpapirer. I flere lande er udlægsmodellen normen, og du får først pengene igen, når du er hjemme og kan dokumentere forløbet. Har du både brugt det blå kort og en rejseforsikring undervejs, skal begge parter have kopier af det samme materiale.